Psykolog til forældre

Når forældreskabet kalder på støtte

At være forælder er noget af det mest meningsfulde – og samtidig noget af det mest krævende. De fleste oplever perioder, hvor bekymringer fylder, konflikterne tager til, eller hverdagen bliver sværere at navigere i. Måske er du bekymret for dit barns trivsel, oplever gentagne konflikter eller føler dig usikker på, hvordan du bedst kan støtte dit barn.

Du behøver ikke stå alene med de bekymringer. Nogle gange kan det være en stor hjælp at få et rum, hvor der er tid til at stoppe op, skabe overblik og se situationen fra nye perspektiver.

Jeg tilbyder samtaler og forældrerådgivning til forældre og familier i Farum og hjælper med at skabe større forståelse, mere ro og øget trivsel i familien.

Familiepsyolog Anna Sirvent Farum
Familiepsyolog Anna Sirvent Farum
Portræt Psykolog Anna Sirvent Familie Farum

Samtalerne tager altid udgangspunkt i jeres familie og det, der fylder hos jer. Det kan blandt andet handle om:

  • Bekymringer for dit barns trivsel

  • Konflikter i hverdagen

  • Udfordringer i relationen mellem barn og forælder

  • Støtte til børn med angst eller bekymringer

  • Skolefravær og skolevægring

  • Følelsesregulering og store følelsesmæssige reaktioner

  • ADHD og strategier til hverdagen

  • Skilsmisse og forandringer i familien

  • Søskenderelationer og familiedynamikker

  • Rådgivning og sparring til forældre i forbindelse med kommunale forløb (fx PPR, skole eller familieafdeling)

Nogle familier kommer med en konkret problemstilling, mens andre blot oplever, at noget ikke længere fungerer, som det plejer. Begge dele er et godt sted at starte.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Rådgivning og sparring i kommunale forløb

Det kan være både krævende og uoverskueligt at være en del af et kommunalt forløb. Måske er dit barn tilknyttet PPR eller familieafdelingen, og du oplever, at der er mange møder, beslutninger og informationer at forholde sig til.

Med min erfaring fra PPR kender jeg de samarbejder og processer, som mange familier indgår i. Jeg tilbyder rådgivning og sparring til forældre, der har brug for et fortroligt rum til at vende deres bekymringer, skabe overblik eller forberede sig til møder. Sammen kan vi tale om de spørgsmål, der fylder, og hvordan du bedst kan støtte dit barn og samtidig føle dig mere tryg i samarbejdet med de fagpersoner, der er omkring jer.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg arbejder ud fra en mentaliserende og neuroaffektiv tilgang, hvor forståelsen af barnets følelser, behov og relationer er i centrum. Jeg er optaget af at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan blive nysgerrige på det, der sker i familien, uden at placere skyld eller finde hurtige løsninger.

Jeg tror på, at små forandringer i måden, vi forstår os selv og hinanden på, kan gøre en stor forskel i hverdagen. Derfor tager vi udgangspunkt i jeres ressourcer og finder sammen frem til de tilgange, der passer bedst til netop jeres familie.

Når det giver mening, inddrager jeg også legende eller kreative elementer. Det kan være en værdifuld måde at skabe kontakt, forståelse og nye perspektiver – både for børn og voksne.

Et forløb hos mig

Alle familier er forskellige, og derfor er ingen forløb ens. Nogle gange giver det mening at tale med forældrene alene, andre gange inddrages barnet eller den unge fra begyndelsen. Sammen finder vi den form, der bedst understøtter jeres behov.

Mit mål er, at I går herfra med en større forståelse af hinanden, mere ro i hverdagen og en oplevelse af, at I ikke står alene med det, der er svært.

I behøver ikke have alle svarene

Det er helt almindeligt at være i tvivl om, hvornår det er det rette tidspunkt at søge hjælp. Hvis du oplever en bekymring for dit barn eller din familie, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende telefonisk forsamtale, hvor vi sammen kan tale om jeres situation og finde ud af, om jeg er det rette match for jer. Samtalen kan bookes direkte via mit bookingsystem.

Book tid